Behandlingsforløb

Sådan forløber en zoneterapi behandling

Zoneterapi behandling indledes med en samtale for at jeg kan forstå dine symptomer og årsagssammenhænge der er unikke for dig. F.eks. hvad dine nuværende og evt. gamle lidelser er. Din livsstil, kost- og motionsvaner og evt. medicin du tager og deres doseringer.

Behandlingen starter med at jeg undersøger føddernes reflekszoner for ømhed, vævs-ændringer, vævs-tonus (spændinger i vævet) og reaktioner fra nervesystemet.

Jeg anvender Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) til at analysere symptomer, dvs. involverede meridianbaner, overenergi, underenergi, organuret, 5-element teorien samt bl.a. følelser, lugt, stemning, farver og årstidsvariation tager jeg her til vurdering.

Dernæst varmer jeg fødderne op, og laver venepumpeøvelser for at sætte gang i systemerne.

Herefter vil jeg behandle udvalgte zoner med specifikke trykteknikker.

Tilslut behandler jeg lymfen med lette tryk og massage teknikker der får systemerne til at rense ud.

Oplevelser under behandlingen er forskellige fra mennesker til mennesker og afspejler din situation.

De kan være:

  • afslapning
  • træthed og tyngde i kroppen
  • følelsesudbrud
  • varme/kulde.

Så kan der være reaktioner efter behandlingen, som typisk er:

  • Lethed i kroppen
  • Træthed og dyb søvn
  • Øget vandladning, mere koncentreret og/eller stærkt lugtende urin
  • Ændring af afføringsmønster
  • Udskillelse af sekret gennem kropsåbninger, f.eks. næse og svælg
  • Gamle skavanker (som ikke tidligere er blevet kureret) eller nuværende symptomer kan blusse op
  • Humørsvingninger

Zoneterapiens virkninger kan være meget forskellige – både fra klient til klient og fra den ene behandling til den næste. Reaktionerne afhænger i høj grad af din tilstand ved behandlingens start.

Sessionen afsluttes med at jeg fortæller dig om de ubalancer der er observeret under behandlingen efter Traditionel Kinesisk Medicin. Du får tilsendt anbefalinger om evt. antal af efterfølgende behandlinger, kosttilskud og hvad du selv kan gøre for at fremme healingsprocessen.

Efterfølgende behandlinger tager udgangspunkt i det der er sket i mellemtiden. Det kan være en opblusning af gamle lidelser eller forværring/forbedring af nuværende symptomer.

Positive oplevelser af zoneterapi behandling kan præge én hele livet igennem. Jeg får voksne klienter som mindes de positive oplevelser de havde fra zoneterapi som børn – AMAZING!

Prøv det, og du vil ikke fortryde.

Første konsultation              75 min        550,-
Efterfølgende behandling   60 min        500,-

Book en aftale online her